Hvilken type brændsel er mest miljøvenlig?
Det tyske Technologie- und Förderzentrum im Kompetenzzentrum für Nachwachsende Rohstoffe har undersøgt niveauet af partikeludledning, når du fyrer med forskellige typer træbriketter. I testen har instituttet desuden sammenlignet med partikeludledningen ved optænding med almindelig brænde.
Hvilken træbriket brænder renest?
Har du besluttet, at du vil fyre med træbriketter, er det ikke ligegyldigt, hvilken type du vælger, fordi nogle brikettyper brænder renere end andre.
De runde træbriketter med hul i midten brænder renest, hvor de kubikformede briketter klarer sig mindre godt i testen.
Skal du vælge mellem brænde eller briketter?
Står valget mellem almindelig brænde og træbriketter bør du, af hensyn til miljø og luftforurening, vælge almindeligt brænde, da det brænder renere end briketter.
Ifølge testen er det slet ikke anbefalelsesværdigt at benytte brunkul som brændsel i din brændeovn.
Bark er en synder
Generelt stiger partikeludledningen, når der er bark på træet, eller hvis du fyrer med barkbriketter. Det skyldes, at affaldsstofferne fra træet samler sig i barken, hvorfra stofferne udledes til luften ved forbrænding.
Test og sammenligning af træ og træbriketter til brændeovn
Til testen er brugt forskellige typer træbriketter samt bøge- og birketræ. Der er fyret med 1,6 kg brændsel pr. gang.
Resultatet af testen ses på grafen herunder: