5 tips til at vedligeholde din brændeovn

Foråret er på vej, og når solen titter frem, skruer mange brændeovnsejere ned for brugen af deres brændeovn. Når brændeovnen er kold, er det oplagt at rense og ordne den, så den er klar, når vejret igen bliver køligere.

Forfatter: Line Nederby
Udgivet: 22. marts 2016

Article

Herunder finder du fem gode råd, der kan få din brændeovn til at stråle i sommerhalvåret.

1. Sodet glas

Tilsodet glas er et resultat af fyring med fugtigt brænde, forkert fyring eller dårligt træk i skorstenen. Et af de ældste tricks til at gøre glasset rent igen er at bruge aske fra brændeovnen. Dyp en fugtig klud i den kolde aske og gnid soden af glasset. Mange brændeovnsfirmaer laver også produkter særligt til at rense brændeovne. Prøv for eksempel Aduro Easy Clean, der er en effektiv svamp, som bruges til at rense glasset. Svampen kræver hverken vand eller rengøringsmiddel.

2. Beskidt overflade

Brændeovnens ydre rengøres nemmest ved at bruge en støvsuger med et mundstykke med bløde børster. Alternativt kan en blød, tør klud bruges. Brug aldrig en fugtig klud, da det kan føre til rust.

3. Ridser i lakken

Er der kommet lidt ridser i lakken, kan de nemt repareres. De fleste brændeovne er malet med en varmebestandig spraymaling, og spraymalingen kan købes hos din lokale forhandler. Sørg for, at overfladen er ren, tør og fedtfri, inden du maler. Rust og gammel maling kan slibes af med fint sandpapir.

Dette er et eksempel på en ovn, der bliver lakeret med Senotherm-spray. Husk, at ikke alle ovne er malet med samme type maling, så find den maling, der passer til lige netop din ovn.

4. Slidte pakninger

Tilse brændeovnens pakninger og udskift dem om nødvendigt. De slides med tiden, og hvis de er utætte, bør de skiftes, så brændeovnen forbliver tæt.

5. Tøm askeskuffen

Det kan være en god idé at tømme askeskuffen og brændkammeret helt, når brændeovnen står ubrugt hen i sommerperioden. Men husk, at i brændeovnssæsonen gør et lag aske i brændkammeret det nemmere at tænde op, fordi asken isolerer.

Vælg den rigtige type varmekilde

Article

Verdenen af brændeovne favner bredt og der findes forskellige typer. Find den rigtige type af brændeovn til dit behov.

Læs mere

Før montering af brændeovn

Article

Før montering af brændeovn skal forholdene være i orden. Læs mere om skorstensbestemmelser, hvem du skal melde installationen til, og hvordan dit hus skal overholde bygningsreglementet.

Læs mere

Vedligeholdelse af din brændeovn

Article

Her kan du finde en guide til basal vedligeholdelse af din brændeovn. Ved god og regelmæssig vedligeholdelse af brændeovnen sikrer du både bedre fyring og længere levetid af din brændeovn. Rengøring fra inderst til yderst behøver ikke tage lang tid og jo oftere du sørger for at vedligeholde ovnen des nemmere bliver rengøringen.

Læs mere