Brændekløvning

Fældning, kløvning og stabling af brænde er et stykke arbejde, som mange holder af - fordi arbejdet med træet har et praktisk formål, som hele familien får glæde af. Her er samlet nogle gode råd om træets vej fra skoven til din brændeovn.

Forfatter: Line Nederby
Opdateret: 11. april 2024

Article

Sådan kløver og håndterer du bedst dit brænde 

Friskt træ har en fugtighed på 50% eller mere. Så en stabel brænde skal fordampe forbavsende store mængder fugt, før du kan fyre med det i brændeovnen.

Men heldigvis tørrer brænde hurtigt. For at hjælpe processen godt på vej, og forkorte tørringstiden mest muligt, er der et par forholdsregler, du kan følge:

  1. Skær og kløv dit brænde lige efter fældning.
  2. Fæld og kløv dit brænde om vinteren og lad det tørre i forårsmånederne og sommeren. Ofte varer tørretiden i to år.
  3. Skær dit brænde i korte stykker. Korte brændestykker tørrer hurtigere end lange brændestykker. Der fordamper 10-15% mere fugt fra enderne end fra langsiderne på brændet.
  4. Kløv dit brænde så brændet har flest mulige sider uden bark. Bark fungerer som en skal, der indkapsler fugten. Så jo flere sider på brændestykkerne, der er fri, jo mere fugt fordamper der. (I øvrigt har kløvet brænde højere virkningsgrad i brændeovnen, når det er kløvet til passende størrelser).

(Kilde: Lars Myttings bog Brænde)

Tip: Kløv dit brænde i den længde, der passer til størrelsen på brændkammeret i din brændeovn.

Hvordan kløver man brænde?

Det er nemmest at kløve friskt fældet træ. Går der for lang tid efter fældningen bliver træet hårdt og svært at håndtere. Det bedste tidspunkt at kløve løvtræsorter er om vinteren i minusgrader.

Brændekløvning trin for trin 

Der er mange måder at kløve eller flække sit brænde på. Den klassiske metode er med en økse. Sådan gør du:

  • Stil dig med god afstand mellem benene.
  • Sving øksen op bag hovedet eller over skulderen.
  • Hold armene strakt.
  • Når du svinger øksen, glider hånden nærmest øksehovedet ned af skaftet.
  • Bøj eventuelt lidt i knæene lige inden du rammer.
  • Slaget skal have god fart.
  • Ingen tøven, ingen tvivl – bare hug til.

(Kilde: Lars Mytting i bogen Brænde)

Sådan placerer du brændet på huggeblokken

Det er nemmest at flække brændet, hvis du hugger fra toppen. Det skal altså placeres på huggeblokken, så det står på samme måde, som det voksede i naturen.

Vend eventuelt træet om, og hug fra den anden ende, hvis en knude i træet er genstridig. Træet har naturlige årer, som det sprækker langs. I foråret, når træet er skåret i stykker, kan årerne vise sig i enderne allerede efter nogle få dage.

Vælg en god huggeblok når du skal kløve brænde

Huggeblokken er vigtig, når du skal kløve brænde. Den er med til at lette arbejdet. En god huggeblok er stabil og har en hensigtsmæssig størrelse.

En huggeblok skal være:

  • Bred
  • Tung
  • Skåret lige i begge ender

Det giver et godt fundament, når du skal kløve dit brænde. Det er en god ide at placere blokken et sted, hvor underlaget er hårdt – for så går al energien fra slaget ind i brændestykket, som det skal – og forsvinder ikke ned i jorden.

Hvor høj skal huggeblokken være? 

Højden på huggeblokken har også betydning. Det er godt at vælge en højde, så man skåner sin ryg. Men man skal huske, at der også kommer et stykke brænde ovenpå. Hvis bloggen bliver for høj, når øksen ikke at få fart nok på, inden man rammer brændet.

Du har fundet den rette højde på din huggeblok, når æggen på øksen rammer brændet i en nogenlunde ret vinkel.

Tommelfingerregel til valg af huggeblok 

Når du kløver brænde med en længde på 30-40 cm., bør huggeblokken ikke være højere end op til dit knæ.

Aduro_8630_500x500px

Tip: Sæt et bildæk fast på huggeblokken. Dækket holder brændestykkerne samlet, når du kløver. Så slipper du for at samle brændestykkere op fra jorden, når de vælter. Ellers fås denne praktiske gummiring, som boltes fast i huggeblokken, så brændet bliver på sin plads under kløvningen.

Byg dit eget brændeskur

Article

Et brændeskur er en praktisk og dekorativ måde at opbevare og tørre dit brænde på. Vi giver dig her en række gode råd til at bygge dit eget brændeskur.

Læs mere

Brændehugning og sport - en mulig kombination?

Article

Umiddelbart passer brændehugning og sport måske ikke helt sammen, men de kan faktisk sagtens kombineres. Så hvis du vil være fit til sommeren, så kan det sagtens lade sig gøre uden et dyrt fitnessmedlemsskab. Hvis du griber øksen, kan du gå i gang med din workout med det samme.

Læs mere

Fordele ved at fyre med træbriketter

Article

Flere danskere vælger at fyre med træbriketter i deres brændeovn. Læs om, hvorfor det er fordelagtigt at vælge briketter, og hvad du skal være opmærksom på, når du skal købe træbriketter.

Læs mere