Sådan laver du en brændestabel

Når du skal opbevare dit brænde, er det vigtigt, at træet har de bedste forudsætninger for at tørre. På den måde er du sikker på at få kvalitetsbrænde til din brændeovn.

Forfatter: Line Nederby
Udgivet: 05. juni 2015
kaminholz stapeln

Article

Sådan stabler du dit brænde bedst

Få masser af gode råd om hvordan du stabler og opbevarer dit brænde. Ved at give dit brænde de bedste forudsætninger for at tørre, får du mest muligt ud af dit brænde. En brændestabel har både en praktisk funktion men kan også være æstetisk flot at kigge på i haven eller tæt ved huset. Læs med her …

Gode råd om at stable brænde 

Det er afgørende for kvaliteten af brændet, at du stabler og opbevarer dit brænde rigtigt. Det handler om at give træet de bedste forudsætninger for at tørre.

Når brændet er skåret til og kløvet, bør du håndtere det i to trin for at få det bedste ud af dit brænde. Fremgangsmåden er simpel:

  • I forårs- og sommermånederne stables og tørres brændet udendørs
  • I efteråret flyttes det til brændeskuret, hvor det er i læ for regn og sne

Har du ikke adgang til et brændeskur, kan du nemt skærme din brændestabel med et tag af blikplader eller presenning.

Sådan skærmer du din brændestabel 

Brændestablen skal skærmes for fugt – både for regn og for fugt fra jord og planter. Skærm din brændestabel nede fra ved at holde den fri for græs, planter og ukrudt. Det kan nemlig afgive fugt til træet. Spred strøer eller rafter under brændestablen eller stabel dit brænde oven på paller for at undgå træet suger fugt fra jorden.

Hvis du vil skærme mod regnvand, kan du bruge blikplader til at lægge hen over din brændestabel. De er gode, fordi de opvarmes af solens stråler og dermed afgiver varmen til brændet.

Alternativt kan man bruge plastic eller presenning som tag på stablen. Husk man ikke må pakke brændestablen ind i plastic – for så vil der komme mug og svamp i træet.

Hvor skal en brændestabel placeres? 

Det handler om at stable sit brænde, så det tørrer hurtigst muligt. Det er nødvendigt for at undgå svampeangreb.

Sol og vind er de to vigtigste faktorer i tørreprocessen. Derfor anbefales det, at du stabler dit brænde, så de største overflader på brændet udsættes for mest mulig sol og vind. Vinden må meget gerne have adgang til brændet fra alle sider.

Vådt brænde bør stables så løst du kan – uden at stablen falder sammen – for at vinden kan suse mellem brændestykkerne i stablen.

Kælderrum eller værelser inde døre er ikke egnet til at tørre brænde. Du risikerer, at fugten fra træet danner skimmelsvamp og giver dårligt indeklima i huset. Brænde må først tages indenfor i en brændekurv, når det er tørt og har en fugtighedsprocent under 18%.

Æstetisk og smuk brændestabel 

Det vigtigste er, at man giver brændet de bedste forudsætninger for at tørre hurtigt. Men for mange brændeentusiaster betyder det også noget, hvordan brændestablen ser ud.

Der findes mange smukke eksempler på både kreative og anderledes måder at stable brænde. Stabler du op ad en væg, får du et stabilt resultat – men det begrænser også mulighederne for variation.

Sådan laver du en rundstabel 

Brændestabel lavet som rundstabel

En rundstabel eller en ”bikubestabel”, som det også kaldes, har mange fordele.

  • Æstetisk opbevaring af brænde
  • God udnyttelse af plads til kroget brænde i midten
  • En god rundstabel lader regnvandet løbe ned ad ydersiderne – så overdækning ikke er nødvendig
  • Dog er en rundstabel svær at lave – hvis først den begynder at falde sammen, falder det hele

Byg en rundstabel af brænde – trin for trin guide: 

  • Læg et vandret og cirkulært fundament
  • Byg stablen omhyggeligt op i en stabil cylinder
  • Fyld løbende midten op med (de krogede) brændestykker, det giver god støtte til stablen
  • Fra ca. en meters højde lægges stykkerne længere ind lag for lag.
  • Afslut eventuelt med et lag af brændestykker, der har barken opad

Rækkestabel – til optimal tørring af brænde 

En rækkestabel er en klassisk metode til stabling af brænde. Det er både flot at se på og giver brændet gode muligheder for tørring.

Spørgsmål og svar om opbevaring af træ

Det kan ikke anbefales, at opbevare og tørre brænde indedøre. Du risikerer, at fugten fra træet danner skimmelsvamp og giver dårligt indeklima i huset. Brænde må først tages indenfor i en brændekurv, når det er tørt. Brænde er tørt, når det har en fugtighedsprocent under 18%.

I forårs -og sommermånederne stables og tørres brændet udendørs. I efteråret flyttes det til brændeskuret hvor det er i læ for regn og sne.

Når du placerer din brændestabel, er det vigtigt at vælge et sted, hvor dit brænde kan få masser af luft og varme fra solen. Det giver brændet de bedste forudsætninger for at tørre.

 

 

  1. Skær og kløv dit brænde lige efter fældning.
  2. Fæld og kløv dit brænde om vinteren og lad det tørre i forårsmånederne og sommeren. Ofte varer tørretiden i to år.
  3. Skær dit brænde i korte stykker. Korte brændestykker tørrer hurtigere end lange brændestykker. Der fordamper 10-15% mere fugt fra enderne end fra langsiderne på brændet.
  4. Kløv dit brænde så brændet har flest mulige sider uden bark. Bark fungerer som en skal, der indkapsler fugten. Så jo flere sider på brændestykkerne, der er fri, jo mere fugt fordamper der.

 

Sådan tjekker du om dit brænde er tørt

Video

Det er nemt at vurdere, hvor fugtigt et stykke træ er. I artiklen får du fire lette metoder til at vurdere fugtigheden i dit brænde.

Læs mere

Brændekløvning

Article

Fældning, kløvning og stabling af brænde er et stykke arbejde, som mange holder af - fordi arbejdet med træet har et praktisk formål, som hele familien får glæde af. Her er samlet nogle gode råd om træets vej fra skoven til din brændeovn.

Læs mere

Sådan tænder du korrekt op i din brændeovn

Article

Det er vigtigt, du fyrer rigtigt i din brændeovn. Sådan får du mest ud af dit brænde og skåner miljøet mest muligt.

Læs mere