Stigende energipriser gør pilleovnen til et fordelagtigt alternativ

Pilleovne giver 72% billigere varme end el og hele 80% billigere varme end naturgas. En pilleovn er derfor et oplagt valg, hvis du leder efter en supplerende varmekilde.

Forfatter: Anne Sofie Torstensson
Opdateret: 11. april 2024

Article

Et dyrt varmeår i sigte

I august 2021 har danskerne mærket de stigende energipriser på budgettet. I august var prisen på elvarme 25% højere sammenlignet med året før – i december var den ti gange højere end normalt (kilde: TV2), mens gaspriserne over efteråret steg med 50% (kilde: DAPO).

Og troede man, at det nye år ville bringe varmepriserne ned på et normalt niveau, blev man slemt overrasket i januar.

I januar 2022 varslede varmeselskaberne igen høje energipriser, som ikke ser ud til at falde til et normalt niveau før 2023. Med endnu et dyrt varmeår i sigte er det oplagt at kigge mod alternative løsninger. Pilleovnen er et godt bud.

Så dyr er din varme i 2022

For mange er varmeregningen fordoblet sammenlignet med for et år siden. For både elpriserne og priserne på naturgas er nået drastiske højder over vinteren.
Dansk energi har meldt ud, at elregningerne i 2022 i gennemsnit vil være 30% højere, mens gaspriserne er seksdoblet over det seneste år. For nogle danskere drejer det sig om flere tusinde kroner ekstra på varmeregningen – hver eneste måned (kilde: DR).

Der er dog stor forskel på, hvem prisstigningerne rammer. Fjernvarmen ligger fortsat rimelig stabilt, men det afhænger af, hvordan varmen genereres. Er din fjernvarme baseret på olie eller naturgas, vil du opleve prisstigninger, men er din fjernvarme baseret på biomasse, oplever du ikke den store stigning (kilde: Bolius).

Er du i tvivl om, hvor din varme kommer fra, kan du kontakte din varmeudbyder.

Skru ned for varmen og op for ovnen

En løsning kan være at beholde din nuværende primære varmekilde men at skrue ned for varmen for at mindske prisstigningerne. For hver grad, du skruer ned for varmen, sparer du ca. 5 % på varmeregningen.

Suppler så med varmen fra din pilleovn. En pilleovn er både billig, effektiv og klimavenlig i drift, når du bruger kvalitetspiller og fyrer korrekt. Herunder kan du se en sammenligning af varmeudgiften for pilleovne og for hhv. naturgas og elvarme.

Pilleovne giver 70-80% billigere varme end naturgas og elvarme

Beregningerne er lavet ud fra kvalitetstræpillerne Heatlets Premium. Hvis du er i tvivl, om dine træpiller er gode nok, så læs denne guide.

Træpiller (Heatlets Premium)
900 pr. kg.
2595 kr. inkl. moms
4,9 kWh pr. kilo
0,59 kr. pr. kW inkl. moms
91% virkningsgrad for pilleovn
0,65 kr. i effektiv pris pr. kWh

El
3,2 kr. pr. kWh inkl. moms
100% virkningsgrad for el-radiator
3,20 kr. i effektiv pris pr. kWh

Naturgas
12 kr. pr/m3
5,5 kW/m3 gas
2,18 kr. pr. kW inkl. moms
95% virkningsgrad for gasfyr
2,30 kr. i effektiv pris pr. kWh

Ovenstående viser, at pilleovne giver 72% billigere varme end el, og hele 80% billigere varme end naturgas. Du kan naturligvis ikke slukke din primære varme og erstatte den 100% med varmen fra en pilleovn, men i stedet bruge pilleovnen som supplerende varmekilde. Så er der mange penge at spare på varmeregningen over tid.

En fleksibel og effektiv miljøkilde

Der er mange fordele ved at investere i en pilleovn.

  • Pilleovne giver mere varme for pengene, når du anvender træpiller i den rigtige størrelse og kvalitet.
  • I pilleovne sker forbrændingsprocessen automatisk, hvilket giver en renere forbrænding.
  • Pilleovne er nemme at bruge: De kan indstilles til at tænde, når det passer dig, kan brænde i mange timer ad gangen og er lette at rengøre.
  • Pilleovne kan opvarme et stort areal og kan, i modsætning til en brændeovn, brænde stabilt om natten.

Alle Aduro Pilleovne er godkendt af det europæiske direktiv Ecodesign 2022, der stiller skrappe krav til produkters effektivitet og partikeludledning. Læs mere om Aduro Pilleovne her.

Valg af brændeovn – hvad skal du kigge efter?

Article

Der findes mange forskellige brændeovne på markedet og det letteste er at lade smag og behag bestemme, når du skal træffe valget.

Læs mere

Valg af brændeovnsmateriale

Article

Brændeovne fås i forskellige materialer. I det følgende finder du en kort gennemgang af de typiske materialer og deres specifikke fordele, så du kan vælge den bedste løsning til dit hjem.

Læs mere

Før montering af brændeovn

Article

Før montering af brændeovn skal forholdene være i orden. Læs mere om skorstensbestemmelser, hvem du skal melde installationen til, og hvordan dit hus skal overholde bygningsreglementet.

Læs mere